Du er her: 

Dåb

Når man døbes, bliver man automatisk medlem af Den danske Folkekirke. Man kan blive døbt hele livet, men mange vælger at lade deres barn døbe i forbindelse med navngivningen, inden barnet fylder 6 måneder.
 
Ved dåb henvender man sig til præsten eller kirkekontoret. Ca. en uge før dåben holdes en samtale med præsten om dåbens indhold og gudstjenestens forløb.
 
I skal udfærdige en liste med navne og adresser på 2 - 5 faddere, der skal være vidner på, at barnet er blevet døbt. Fadderne skal være døbt med en kristen dåb, og have nået konfirmations- alderen. De forpligter sig til at sørge for at barnet oplæres i den kristne tro, hvis forældrene dør, før barnet er blevet voksen. Ved dåben bæres barnet af en af forældrene eller fadderne.