Vi har nogle få og ufravigelige regler, der gælder alle konfirmander i Risbjerg kirke:
Fravær
Vi forventer at man møder præcist og at ethvert fravær følges af en seddel fra forældrene, der begrunder fraværet. En forudsætning for at kunne blive konfirmeret er deltagelse i forberedelsen, såvel fysisk som i henseende til opmærksomhed på timernes tema.
Kirkegang
Da et af konfirmationsforberedelsens formål er at gøre de unge fortrolige med gudstjenesten og menighedens liv, indgår kirkegang som en naturlig del af forberedelsen. Konfirmanderne skal derfor i perioden fra 10. oktober 2010 og til 15. maj 2011 gå i kirke mindst 12 gange, (der er i perioden ca. 45 gudstjenester) og helst i Risbjerg kirke.
Gudstjenester
Der er gudstjeneste hver søndag kl. 10.00, aftengudstjeneste den 1. tirsdag i måneden kl. 19.00 og "Gud for fuld skrue" somregel 1. torsdag i måneden kl. 17.00, hvor man er velkommen hvis man kommer sammen med sin familie; far, mor eller mindre søskende, tante eller onkel. Den sidste søndag i februar og marts er der aftenshowet kl. 19.00 - en gudstjeneste særlig tilrettelagt for unge. Og så er der alle gudstjenesterne i julen og til påske. se her
"Gudstjenestebankbog"
Gudstjenestedeltagelsen fordeles med halvdelen før jul og halvdelen efter jul.
Gudstjenestedeltagelse kvitteres efter gudstjenesten med kirketjenerens initialer i konfirmandens ”Gudstjenestebankbog”, der udleveres ved introduktionen.
Der kan to gange i forløbet kvitteres dobbelt, når forældre deltager sammen med konfirmanden i gudstjenesterne, og vi håber at fælles gudstjenestedeltagelse giver anledning til samtale i hjemmet.
Manglende deltagelse i temadage erstattes af gudstjenestedeltagelse svarende til én gudstjeneste pr. fraværsdag.