aktuelt prisblad
prisblad for brug af kirkegårdskapel
vedtægter for kirkegård
takstregulativ
Risbjerg Kirkegård ejes i fællesskab af folkekirken i Hvidovre, Strandmark og Risbjerg sogne.
Kirkegården bestyres af en kirkegårdsbestyrelse med repræsentanter fra kommunens 4 menighedsråd i Hvidovre, Strandmark, Risbjerg og Avedøre sogne.
Dette indebærer, at den kristne tro og symbolik kommer til udtryk på forskellig måde. F.eks. bærer klokken følgende inskription:
Jesus siger: Jeg er opstandelsen og livet, den som tror på mig skal i al evighed ikke dø.
Det betyder også, at kirkegårdens økonomi fortrinsvis betales af den kirkelige ligning (kirkeskatten).


Valg af gravsted

Det første, man skal vælge imellem, er kiste- eller urnegravsted. På Risbjerg Kirkegård er der mange forskellige afdelinger med hver sit særpræg at vælge imellem.

Her er det naturligt at nævne, at eventuelle ønsker fra afdøde bør respekteres.

På Risbjerg Kirkegård er der mulighed for anonym (ukendt) begravelse, både for kister og urner.

Man bør altid tænke sig grundigt om, før man vælger gravsted, da man ikke bare kan vælge om. På kirkegårdskontoret har man ofte forbindelse med efterladte, der har fortrudt valget af ukendt urnebegravelse, fordi de alligevel gerne vil have et selvstændigt gravsted.

Det skal dog nævnes, at kirkegårdsbestyrelsen kan tillade flytning af en urne én gang på visse betingelser.

Kirkegårdskontoret er gerne behjælpelig med yderligere vejledning.





Risbjerg Kirkegård
Høvedstensvej 66
2650 Hvidovre
Telefon 3678 3616
Fax 3678 3656

Kirkegårdsleder: Jacob Jacobsen
Kontortid: Hverdage kl. 10-14
Lørdag lukket.


Åbningstider for kirkegården
Januar 8-16
Februar 8-17
marts 8-18
april 7-20
maj 7-21
juni 7-21
juli 7-21
august 7-21
september 7-20
oktober 8-18
november 8-17
december 8-16


Vedtægt for Risbjerg Kirkegård;
Servitut for den enkelte afdeling;
Takstregulativ for Risbjerg Kirkegård;
Ordensbestemmelser for Risbjerg Kirkegård
kan udleveres på kirkegårdskontoret.

I øvrigt kan der henvises til Kirkeministeriets pjece Fra vugge til grav og pjecen Når nogen dør, fra Bedemændenes Landsforening.


Historie
Arealet som Risbjerg Kirkegård er anlagt på, blev udlagt til kirkegård i begyndelsen af 1950erne og overtaget af menighedsrådene i 1955. Arealet er på ca. 24 tønder land (ca. 130.000 m2), hvor dog kun ca. 1/3 er anlagt som kirkegård. Anlægget af dette område samt opførelse af de første bygninger blev udført i begyndelsen af 1960erne. Den første begravelse – og dermed indvielsen – blev foretaget i efteråret 1965.

Kirkegården er opbygget med en randbeplantning bestående af birk, lærk, østrigske fyr og omorica graner. Inde på området er de enkelte afdelinger omkranset af forskellige karakteristiske hække, og alléerne består af platantræer.


Kirkegårdens arkitekter:
Kirkegårdsanlæg: Landskabsarkitekt Eywin Langkilde
Bygninger: Arkitekt Helge Schønnemann


Kapellet
Kapelbygningen blev bygget i 1976. Kapelsalen og den omkringliggende have danner i kraft af salens store vinduespartier en smuk helhed.

Orglet i kapelsalen er bygget af P. Bruhn & Søn's Orgelbyggeri i 1983 og har seks stemmer.


Bestyrelsesforhold
Risbjerg Kirkegård ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer valgt af og blandt menighedsrådene for de fire kirker i Hvidovre Kommune.


Hvem kan begraves på Risbjerg Kirkegård?
Alle med bopæl i Hvidovre Kommune kan begraves på Risbjerg Kirkegård. For medlemmer af folkekirken er det gratis at erhverve et gravsted i første fredningsperiode.

Også personer boende uden for Hvidovre kan begraves på kirkegården Her gælder dog en særlig takst.



Risbjerg Kirkegårdskapel med hovedindgang
Kapelrummet set fra alteret mod indgangen
Kapelrummet set fra indgangen mod alteret