Begravelse/bisættelse

Almindeligvis vil man efter et dødsfald henvende sig til en bedemand, hvor man fremsætter sine ønsker for tid og sted for begravelsen eller bisættelsen.

Bedemaden henvender sig til kirkekontoret/kirkegårdskontoret/præsten og indgår aftaler, der bedst muligt imødekommer de pårørendes ønsker.

Præsten henvender sig til de pårørende for at aftale samtale forud for begravelsen/bisættelsen.

Bedemanden tager sig af det administrative, herunder også anmeldelse af dødsfaldet. Såfremt man selv ønsker at forestå mest muligt kan kirkekontoret være behjælpelig.